Da eina skulle vera at kvar gong eg opna munnen for å syngja ein tone eller to...so vart alle rundt bergtekne, fredsæle og lukkelege.....(faktisk hadde det vore greitt om dei berre hadde syns da va fint) Tenk å kunne opna munnen og ut kom dei vakraste tonar ein kunne tenkje seg. Da hadde vore noko da.
Da andra ê, at eg kunne sy...
No må de ikkje misforstå, eg kan SY. Dvs. eg klarar enkel elementær saum, men eg kan ikkje brilliera, ei heller imponera. Da vanlegaste er at alt eg syr må eg ha sjølv grunna små og store feil som ikkje egnar seg i offentlegheita. Det er ikkje det, det at eg ikkje kan sy ein saum, det er det at eg vil verte verkeleg god. Eg har til og med gje på skule for å lera å sy. Da hjelpte ikkje.
Eg har av og til lurt på om det kan vera arva. Då eg vaks opp, hende det at mor mi sydde. Då var det ofte gråt og sinne. Ein gong hugsar eg at ho sydde fingeren fast. Symaskinsnåla rett gjennom pekefingeren. Då vart det leven...ingen gode syminner frå oppveksten altso...
Å sy vakre ting, er eit kunsthåndverk. Eg veit knapt noko vakrare. Kanskje nettopp fordi det er ein kunst......for meg :)
Åååå..jeg kan ikke så mye jeg heller..av sying mener jeg..men med goood rettleiing fra venner..er det mye som kan verte mogeleg!! Men synging derimot..har jeg litt mer selvtillit på...men aldri nokon som har blitt bergtekne trur eg...såg skiltet inn til den ville våte dalen i dag då eg susa forbi...tenkte no på deg må veta!!! ;)
SvarSlettHalloen:)
SvarSlettVi har en ting til felles. Jeg kan ikke sy jeg heller. Og jeg kan virkelig ønske at jeg var flinkere til akkurat det! Men synge det kan alle.... Hev deg over at andre ser på deg når du synger. Syng med den stemmen du har. Jeg har vært musikklærer og mener at ALLE kan klare å synge, bare de tør!!!
Takk for koselig hilsen på bloggen i dag. Det du aner konturene av kan jeg love deg at vi ikke har godt av. Ikke noen. Ikke jeg engang. Jeg har i lengre tid fått små stikk i form av negative kommentarer, og i går skrev jeg om det. Da var det full storm igjen, og atter en gang var det de som skrev under som anonyme, men signert med ulike navn. Det var ukjente Belinda, Jorunn og Swetlana som hadde et kjempebehov for å markere hvor skapet skal stå på min blogg. Mitt skap altså, hva jeg kan skrive og hva jeg ikke kan tillate meg å skrive. Hva jeg må tåle å høre.
Så nå er det sletteknappen som gjelder. Jeg tenkte først å slette bloggen, men nå skal jeg systematisk slette negative kommentarer istedet. Jeg skal bade i ros og sparke ut resten. En veldig god plan!! God helg til deg:) Klem
pst!
SvarSlettDet går an å late som!!! (nikkar ivrig!) Eg har mima i kor! Veldig kjekt- synger for ungane, dei er jo veldig greie!(heilt stille) Og eg laatar som eg kan sy!! Men sprettekniven min får ingen!!! På skulen sa ein lærar til meg at skal du bli god å teikne må du teikne litt kvar dag! Det har eg ikkje gjort, men eg tok poenget- me må øve oss!
Eg og har gått på slik syskule...trur eg hadda hatt meir utbytte av det i dag enn då. Kanskje det er på tide at nokon legg opp til "kveldskurs i saum, del 2" meir enn rettsaum, falding og sikksakk. Me kan gå i lag! (men det må være anonymt- for eg laaatar jo som om!)
Flotte bileter og engasjerande innlegg! God helg :)
Ein ting du iallefall er skikkeleg god på, er å ta bilder! Nydeleg:0)
SvarSlettØnsker deg ei god helg!
Så vakre bilder du viser oss!!! Og ja, å sy er et kunstverk, virkelig. Selv ahr ejg en mor som kunne å sy, men å stryke derimot...Tenker på min mor hver gang (altså en gan gi året...)når bunadskjorta skal strykes. Hun strøk hver kveld og like mye sukk og pes hver gang ;D Derfor har jeg valgt å ikke stryke, derimot å blogge...Hihi.
SvarSlettKos dæ i hælga no da!
Klemz
Artig innlegg !
SvarSlettDa sønnen min var liten pleide jeg alltid å synge for han på sengekanten. Helt til han en dag så på meg med et bedende blikk og sa " Kan du ikke heller LESE da mamma ".
Her "skuler" vi på hverandre, symaskina og jeg:( Sydde endel før(hmm...)men nå er det virkelig blitt et tiltak.
SvarSlettI skekta mi syr mange, og er kjempeflinke! Ene søstra mi syr bunader for husfliden også. Hun sydde faktisk sin egen bunad 15 år gammel:-) Mor sydde de fem andre bunadene i heimen.
Her bare lappes det som trengt, så pakkes maskina bort igjen. Og den gamle flotte(med sveiv), står til pynt, men er fin å sy møbelstoff og lær på.
Flotte bilder iallefall her inne:-) Ønsker deg ei god helg!
...hm..Ser ut som jeg ikke kan skrive heller i dag. Mye feil da ,-)
SvarSlettDu kan ihvertfall ta flotte bilder.......Hege
SvarSlett